Pull up er en meget enkel, men meget effektiv form for træning. Det kræver ikke mere end en stang på væggen og nogle simple greb, og det styrker både din ryg og nakke. Læs mere om, hvordan du kan træne med pull up bar her!
Styrketræning af kroppens muskler er uhyre vigtigt i vores moderne verden. De fleste af os har en meget stillesiddende hverdag foran computeren, og vi har brug for styrke i både ryg og nakke for at opretholde en sund krop.
Pull up træning med en pull up bar kan være en nem og effektiv løsning. Ved at anskaffe dig en pull up bar væg eller et pull up stativ, kan du tage lige så mange løft i løbet af dagen, som du orker. Det behøver ikke at tage mere end et par minutter af gangen, og resultatet vil være både synligt og mærkbart.
Nem at bruge og nem at placere
Eftersom en pull up bar faktisk bare er en stang, som du løfter dig op i, er den utrolig nem at bruge. Hvis du vil, kan du undersøge og udvikle dine greb, så de træner bestemte muskelgrupper bedst muligt. Med de rette greb kan du blandt andet få veltrænede biceps, der er til at tage at føle på.
Et andet smart aspekt ved både en pull up væg eller et pull up stativ er, at begge dele er enormt praktisk til hjemmetræning. Du kan nemt placere både stang eller stativ, hvor det passer dig, og vælge den løsning, der giver mest mening for dig.
Pull up bar væg til hjemmetræning
Med en pull up bar væg bliver det lige til at træne derhjemme. Hænger du den et sted, hvor du tit går forbi, vil du opleve, at du tit tager et par løft uden overhovedet at tænke over det – og det samme gælder, hvis du får træningsglade gæster.
Derfor kan det være supersmart at få en pull up bar væg i stuen eller entréen, hvor der er naturlig passage. Soveværelset er en anden mulighed, der passer til dig, som helst vil tage pull ups om morgenen eller inden sengetid.
Pull up stativ til fitness-entusiasten
Et pull up stativ er en anden løsning. Pull up stativet fylder selvfølgelig lidt mere end en enkelt stang på væggen, men til gengæld kan du nemt flytte rundt på dit pull up stativ. Det er smart, både hvis du får gæster, eller hvis du skal gøre rent.
Du kan også meget hurtigt indrette et lille fitness-rum, hvis du har et pull up stativ, nogle håndvægte og andet minimalt udstyr. Det vil være det perfekte sted at invitere venner over til træning, og du slipper selv for turen til fitness-centeret.